
Det fede ved online dating er, når kemien endelig opstår: Samtalen flyder, der er fælles interesser, synspunkter eller favoritmusik.
I tager skidtet videre: FØRSTE DATE.
Du har sikkert mange tanker: hvor, hvornår, hvad tid, skal vi spise eller hvad skal der ske?
Om det er første, anden eller for hundrede gang, at du skal på første date – nervøs eller ej – så har du her 6 konkrete tips til, hvordan du griber jeres første date an.
1. Prøv noget nyt
Mange dates ender på kaffebarer, restauranter eller barer.
Disse dates er typisk meget interview-præget, og bringer hverken sjov eller minder.
Inviter i stedet din date til at lavet noget, som du længe har ønsket at prøve.
Tænker du her: ”Men hvordan lærer vi hinanden at kende, hvis vi går i teater sammen?”.
Svar: Det interessante ved at lære hinanden at kende, er ikke at vide hvor I er vokset op, og hvor mange hunde I har haft.
Det spændende ved din date er vedkommendes reaktion, når du vælter på cyklen gennem skoven, eller om vedkommende bliver genert, når komikeren spørger, om I er på første date.
Jeres aktivitet vil give jer et naturligt samtaleemne, som ikke handler og praktiske CV-informationer.
Grib chancen for at få en uforglemmelig oplevelse – også selvom kemien forsvinder, når daten er slut.
2. Planlæg en pause
Efter jeres aktivitet, er det fint med en pause.
Overvej en planlagt gåtur, hvor der er noget at se på og tale om.
En god date giver mulighed for at tænke på noget andet end selve daten.
Lær I hinanden at kende, fremfor at fokusere på, hvad den anden tænker om datens fremgang.
3. Forbered dig.. knap så meget
Ja, du hørte rigtig.
Du har sikkert hørt, at du skal forberede spørgsmål, svar osv. Men en succesfuld første date består typisk ikke af lister med forberedt materiale.
Forsøg at være til stede, uden at have fokus på overfladiske karakteristika såsom socialstatus og familiedrømme.
Et forhold kan beskrives som en bog, og første date svarer til første side.
Undgå at forsøge at læse slutningen, men gør dit bedste for at blive underholdt af kapitlerne undervejs.
Fanger de første sider dig ikke, kan du altid stoppe med at læse videre.
Føler du det nødvendigt med forberedelse, så forbered transport eller snacks.
Vær sikker på, at I begge ved, hvor I skal mødes. Det skaber ro for jer begge, at I ikke er nervøse for, om I har misforstået aftalen.
4. Sæt pris på jeres date
Giv din date følelsen af være blevet set og forstået.
Det vil få vedkommende til at synes, at jeres date gik godt.
Se din date i øjnene (uden at stirre..), nik anerkendende og smil.
Din date har allerede bekræftet, at du er interessant og attraktiv nok, til at ville gå ud med dig. Du står altså allerede i et positivt lys, og du kan nu give den gode opfattelse tilbage.
Husk: I er typisk begge lige nervøse.
Skriv derfor gerne til vedkommende, at du glæder dig til jeres date. I kan dermed begge fokusere på det positive, som I skal til at opleve sammen.
5. Sæt ét personligt mål
Du kan altid blive bedre til at gå på date.
Overvej hvad du har svært ved, og sæt ét mål for at gøre det bedre.
Bange for at tale for meget?
Sæt et mål for at holde pauser, hvor din date kan komme til at tale.
Bange for at tale for lidt?
Sæt et mål for at fortælle en detaljeret historie om dig selv.
Hvad end du tidligere har bøvlet med, så se denne date som en mulighed for at vise en bedre udgave af dig selv, helt uden at over imponere.
6. Hav det sjovt!
At gå på date føles meget personligt og nogle gange kan du føle dig misforstået og akavet.
Dating kræver træning, så i stedet for at se det som et nederlag, kan du i stedet for se som en læringskurve.
Hav det sjovt med at gå på date og nyd, at du skal til at lære et nyt menneske at kende.
Første date er til for at finde ud af, om I vil blive ved med at ses.
Hvis kemien forsvinder, så er det helt OK!
God fornøjelse – nyd det.
Be the first to comment